En voluminøs, ulden poncho strikket i den tykke og lodne Hyrdegarn fra Hjelholt Uldspinderi. Bawi Poncho har de smukke rib-detaljer kendetegnet fra Bawi sweater, hvor rib uafbrudt fortsætter fra halsen og ned på krop og skulder. Ponchoen vendes til sidst med vrangsiden ud, så ribdetaljerne står endnu tydeligere frem.
KONSTRUKTION
Bawi Poncho strikkes oppefra og ned. Først strikkes halsen i rib, hvorefter arbejdet inddeles i fire ribpaneler med glatstrikkede partier imellem. Der foretages udtagninger på hver side af ribpanelerne ved skuldrene samt midt foran og midt bagpå.
Ponchoen strikkes rundt på omg gennem hele arbejdet og kan strikkes ensfarvet eller med striber. Arbejdet vendes til sidst, så siden med flest vrangmasker vender ud.
SVÆRHEDSGRAD
Nem til middel.
STØRRELSER
1 (2) 3
Skuldervidde ca.: 42 (46) 55 cm
Omkreds ved brystet ca.: 114 (123) 140 cm
Nederste omkreds ca.: 128 (137) 157 cm
Længde uden halsrib og frynser ca.: 31 (31) 34 cm
Størrelsesguide: målene er vejledende og angiver den færdige ponchos mål. Ponchoen er vist i en str. 1, hvilket giver en rørlig vidde på ca. 29 cm omkring brystet. Der anbefales en vidde på mellem 10 – 35 cm.
GARN OG STRIKKEFASTHED
1 tråd Hyrdegarn fra Hjelholt Uldspinderi (100 g = 125 m, gotlandsk pelsuld, merinould og mohair).
Garnforbrug til ensfarvet version:
4 (5) 5 ngl / 400 (500) 500 g Hyrdegarn
Garnforbrug til stribet version:
Bundfarve: 3 (3) 4 ngl / 300 (300) 400 g Hyrdegarn
Stribe 1: 1 ngl / 100 g Hyrdegarn
Stribe 2: 1 ngl / 100 g Hyrdegarn
Garnalternativ:
1 tråd Aran tweed (100 g = 160 m, 100% uld) holdt sammen med 1 tråd silk mohair (25 g = 212 m, 75 % RMS certificeret mohair, 25 % silke) fra Isager garn.
Garnforbrug til ensfarvet version:
4 (4) 5 ngl / 400 (400) 500 g Aran tweed.
Holdt sammen med …
2 (3) 3 ngl / 50 (75) 75 g Silk mohair.
Garnforbrug til stribet version:
Bundfarve: 2 (3) 3 ngl / 200 (300) 300 g Aran Tweed.
Stribe 1: 1 ngl / 100 g Aran Tweed.
Stribe 2: 1 ngl / 100 g Aran Tweed.
Holdt sammen med …
Bundfarve: 2 (2) 3 ngl / 50 (50) 75 g Silk Mohair.
Stribe 1: 1 ngl / 25 g Silk Mohair.
Stribe 2: 1 ngl / 25 g Silk Mohair.
STRIKKEFASTHED
14 m x 21 p = 10 x 10 cm på p 6 mm efter vask.
Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm (40 eller 60 cm)
Rundpind 6 mm (60 og 80 cm)
Garn og farver på de viste modeller
Stribet version – Hjelholt Hyrdegarn
Bundfarve: Lys grå (02)
Stribe 1: Sand (13)
Stribe 2: Mørk grå (03)
Version i Noro og Isager
Noro Haunui Silk, fv. 124
Isager Silk Mohair, fv. 34