I den græske mytologi er ’Boreas’ (/ˌbɔːri.əs/), kendt som guden for nordenvinden. Sweateren er inspireret af 90’ernes sweatersilhuetter, som ofte tog inspiration i 'work-wear’ og de mere maskuline konstruktioner. Dette ses for eksempel på halsen, der er inspireret af polokraver, dog uden hele kraven, for at bevare det feminine udtryk. Boreas har et afslappet og boxy fit, hvor halsens konstruktion giver mulighed for at lege med stylingen, alt efter hvor åben du ønsker at bruge halsen.
KONSTRUKTION
Først strikkes ryggen frem og tilbage på pinden, hvor kabler og perlestrik etableres. Herefter samles der op til venstre skulder/forstykke, som strikkes for sig, hvilket også gør sig gældende for højre skulder/forstykke, før der samles til krop. Herefter strikkes der rundt på kroppen indtil den ønskede længde er opnået. Der samles op i ærmegab, og ærmerne strikkes i dobbelt perlestrik.
SVÆRHEDSGRAD
Middel til svær.
STØRRELSER
1 (2) 3 (4)
Overvidde på færdig sweater (målt under ærmegab) ca.: 120 (128) 136 (145) cm
Længde målt bagpå inkl. rib ca.: 56 (58) 60 (61) cm
Længde på ærme inkl. rib ca.: 32 (32) 33 (33) cm
På billederne er sweateren vist i str. 1, og jeg har derfor en rørlig vidde på 41 cm. Der anbefales en minimumsvidde på 10 cm og maksimum 50 cm.
GARN OG STRIKKEFASTHED
1 tråd Lamauld fra Camarose Garn (vist i farve 6003 Natur)
15 (16) 17 (18) ngl / 750 (800) 850 (900) g (50% Lamauld og 50% Peruviansk højlandsuld, 50g / 100m)
Eller garnalternativ:
15 (16) 17 (18) ngl / 750 (800) 850 (900) g Pura Lana fra Gepard Garn (50% alpaca, 50% uld, 50g / 115m)
Note: vær opmærksom på at garnforbrug altid er vejledende, da strikkefasthed og spændstighed mv. kan have indflydelse på forbruget. Ønskes der mere længde end de angivne, skal man beregne mere garn.
Vejledende pinde:
Rundpind 4,5 mm (40, 60-80 cm)
Rundpind 3 mm (40 – 60 cm)
Strikkefasthed i dobbelt perlestrik:
20 m x 30 p = 10 x 10 cm i dobbelt perlestrik på vejledende pind 4,5 mm før vask.
19 m x 28 p = 10 x 10 cm i dobbelt perlestrik på pind 4,5 mm efter vask.
Strikkefasthed i snoninger:
20 m x 30 p = 7 x 10 cm i kringlesnoning på pind 4,5 mm efter vask.
20 m x 29 p = 6 x 10 cm i hesteskosnoning på pind 4,5 mm efter vask.