AEGYOKNIT

eurus sweater (dansk)

Regular price 50.00 DKK
Unit price
per 
Tax included.

Your payment information is processed securely. We do not store credit card details nor have access to your credit card information.

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • PayPal
  • Union Pay
  • Visa

Eurus sweater er en moderne fortolkning af den klassiske Aran sweater. Men med sin nytænkte konstruktion, opnår man det moderne tvist med snoninger som lægger sig vandret fra ærme til ærme. Eurus er strikket i den alsidige håndværksgarn fra et af Danmarks ældste spinderier, en uld som kan holde resten af livet (med rette omhu). Eurus giver den helt perfekte oversize følelse og samtidig bliver den en helt klassisk favorit som kan holde i rigtig mange år. 

KONSTUKTION

Sweateren strikkes fra ærme til ærme: der startes på højre ærmes rib, hvorefter man etablerer snoninger. Herefter laves der nye masker til krop og skulder. Senere deles arbejdet, for at arbejde på henholdsvis ryg og forstykke, for så at samle det til modsatte skulder igen: hvor arbejdet fortsætter ned mod venstre skulder og ærme. Til slut samles der op til rib i bund og i hals, og siderne syes sammen med maskesting. 

SVÆRHEDSGRAD

Sweateren kategoriseres som værende svær, da der arbejdes med en usædvanlig konstruktion, og det forventes at strikkeren intuitivt kan følge snoningsmønsteret undervejs. 

STØRRELSESGUIDE

1 (2) 3

Mål på færdig sweater overvidde ca.: 120 (130) 140 cm

Mål midt bag, inkl. rib i hals og bund: 66 (68) 70 cm

Vejledende brystmål: 75-105 (105-120) 120-130 cm

Modellen på billederne måler 79 cm over brystet og har en str. 1 på, hvilket giver en rørlig vidde på 41 cm. 

Note: vær opmærksom på at skulderen ikke indgår i den angivne overvidde, og der kan derfor ikke udregnes overvidde ud fra de angivne centimetermål i opskriften. Ønsker man dog en mere tætsiddende version, kan der reduceres i overviddens bredde undervejs.

GARN OG STRIKKEFASTHED

7 (9) 10 ngl eller 700 (900) 1000 g i 1 tråd Håndværksgarn fra Hjelholt Uldspinderi.

Den hvide farve vist på billederne i opskriften: håndværksgarn i 01 hvid. 

Strikkefasthed: 16-17 m x 20 p i glatstrik på pind 5 mm = 10 cm x 10 cm.

Note: Denne strikkefasthed kan variere når man begynder at strikke snoninger, så vær opmærksom på, at strikkefastheden holder, se derfor strikkefasthed i snoning1/bikagesnoning.

Strikkefasthed i bikagesnoning (sno1): 23 m x 20 p på pind 5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde:

Rundpind 3,5 mm (40 - 80 cm)

Rundpind 5 mm (40 - 80 cm)

Snoningspind 5 eller 6 mm.

FOTOKREDIT @mettesommerfugl for billeder af grå version. (Strikket i Håndværksgarn fv. 02 Lys Grå.)