Volare er en åben sweater med en kappelignende silhuet og dramatiske flagermusærmer som kendt fra 80’erne. Deraf navnet Volare som på latin betyder ’at flyve’. Volare er designet med minimalistiske og elegante detaljer som bløde rullekanter og glatstrik. Derudover findes der spændende detaljer som vrangmasker, der løber ned ad ryggen for at danne illusionen om en søm. Den tunge Kamgarn og silk mohair giver en draperet effekt, der er med til at komplementere udtrykket.
KONSTRUKTION
Halsen på Volare strikkes rundt på omgangen, hvorefter der inddeles til udtagninger, der ligger på skuldrene. Senere deles der til hhv. for- og bagstykke, der strikkes hver for sig – disse danner ligeledes ærmegabet. Der samles op til ærmegab via for- og bagstykkets masker, hvor der strikkes frem og tilbage for at danne åbning til krop. Ærmet samles senere på omg og strikkes rundt med indtagninger. Kroppen dannes ved at strikke for og bagstykke for sig til slut.
SVÆRHEDSGRAD
Middel til svær. Dette skyldes den atypiske konstruktion, men opskriften indeholder ikke svære teknikker.
STØRRELSER
1 (2) 3 (4)
Overvidde på færdig kappe ca. 126 (132) 144 (150) cm
Længde fra nakke (uden halsen) til bund på ryg: 62 (63) 64 (65) cm
Ærmelængde, fra ærmets samling: 46 (43) 42 (41) cm
STØRRELSESGUIDE
Min Volare prototype er vist i en str. 1, hvilket giver mig en rørlig vidde på 47 cm. Der anbefales mindre rørlig vidde i de større størrelser. Der anbefales ikke mere end 55 cm og ikke mindre end 12 cm.
GARN OG STRIKKEFASTHED
Volare er vist i 1 tråd Kamgarn 2 i fv. E0 og 1 tråd silk mohair i fv. 2s, begge fra Isager Garn. Alternativt kan Kamgarn 2 erstattes af 1 tråd Jensen Garn.
7 (8) 8 (9) ngl / 700 (800) 800 (900) g Kamgarn 2 (100% uld, 210 m / 100g)
7 (8) 8 (9) ngl / 175 (200) 200 (225) g Silk mohair (75% mohair, 25% silke, 212m / 25g)
GARNALTERNATIVER:
1 tråd YAK fra Lang Yarns
12 (13) 14 (15) ngl / 600 (650) 700 (750) g YAK (70% Virgin wool, 30% yak, 120m / 50g)
1 tråd My Joy fra Gepard Garn
12 (13) 14 (15) ngl / 600 (650) 700 (750) g My Joy (55% baby alpaca, 10% merinould og 35% økologisk bomuld, 110m / 50g)
Strikkefasthed: 18 m x 26 p = 10 x 10 cm på pind 4,5 mm efter damp/eller vask og blok.
Vejledende pinde
Rundpind 4,5 mm (40, 60 og 80/eller 100 cm)
Rundpind 4 mm (40 cm)
Rundpind 3 mm (80 eller 100 cm)