Cloudy Busan er lillesøsteren til Busan sweater og tee i samme kollektion. Et af de kendetegnende signaturer ved Busan er den store og iøjnefaldende snoning som starter allerede oppe i halsen og fortsætter hele vejen ned.
Ideen til Busan opstod efter et besøg i den koreanske by, hvor det organiske hav og stringente by konstant blender sammen. Dette ønskede jeg at indfange med den store snoning som symboliserer det naturlige og samtidigt indkapsles i den enkle struktur fra glatstrikken.
Cloudy Busan er strikket en garnkombination af Hør, Silke og Cashmere hvilket gør den kølig og blød som en sky. Strik den som en sommertop eller brug den udover en skjorte.
KONSTRUKTION
Cloudy Busan strikkes oppefra- og ned. Der strikkes først rundt på halsen samtidigt med at der skal snos, hvorefter der påbegyndes udtagninger. Udtagningerne strikkes rundt på omgangen inden der deles til for- og bagstykke på toppen. Her strikkes bagstykke og forstykke separat for at danne hul til ærmegab. Arbejdet samles på omgangen igen. Der strikkes icord i ærmegab og bunden af toppen.
SVÆRHEDSGRAD
Middel.
STØRRELSER
(1, 2, 3) [4, 5, 6] (7, 8, 9)
Overvidde/omkreds ved bryst ca.: (74, 84, 92) [98, 108, 114] (120, 128, 137) cm
Skuldervidde ca.: (29, 30, 33) [36, 36, 37] (37, 40, 41,5] cm
Dybde i ærmegab ca.: (19, 20, 21) [22, 22, 23] (24, 25, 26-27) cm
Længde fra under ærmegab:Størrelsesguide: Cloudy Busan er en kropsnær top og det anbefales at strikke toppen med en negativ rørlig vidde på mellem 8-12 cm.
Eksempel: mål dig selv over brystet, hvis f.eks. du måler 91 cm, skal du strikke en str. 2 med en negativ rørlig vidde på 7 cm. Er du mellem 2 størrelser anbefales det at gå ned i størrelse.
GARN OG STRIKKEFASTHED
Den cremefarvet Cloudy Busan er vist i en garnkombination af 2 tråde, 1 tråd Hør Silke og 1 tråd Kumula, begge fra Gepard Garn.
(3, 4, 4) [4, 5, 5] (6, 6, 7) ngl Hør Silke (70 % fransk hør og 30 % tussah silke, 50 g / 175 m)
Holdt sammen med …
(3, 4, 4) [5, 5, 6] (6, 7, 8) ngl Kumula (100 % cashmere, 25 g / 145 m)
Note: Vær opmærksom på at garnmængderne er vejledende og disse ikke tager højde for ekstra længde eller afvigelser fra strikkefasthed.
Første garnalternativ:
Der kan strikkes en endnu køligere version af toppen i 1 tråd Palet holdt sammen med 1 tråd Mullberry silke eller Trio 1, alle fra Isager Garn
(3, 4, 4) [4, 5, 5] (6, 6, 7) ngl Palet (100 % bomuld, 160 m / 50 g)
Holdt sammen med …
(2, 3, 3) [4, 4, 4] (5, 5, 6) ngl Mulberry Silke (100 % kinesisk morbærsilke, 210 m / 25 g)
Mulberry silke kan erstattes som følgetråd med Trio 1:
(2, 2, 2) [2, 3, 3] (3, 3, 3) ngl Trio 1 (50 % hør, 30 % bomuld og 20 % lyocell, 350 m / 50 g)
Andet garnalternativ:
For en varm version hvis toppen ønskes at bruges som eventuel vest over t-shirts eller skjorte kan der strikkes med 1 tråd Spinni og 2 tråde Silk mohair (i alt 3 tråde) alle fra Isager Garn.
(100, 150, 150) [150, 150, 150] (200, 200, 200) g Spinni (100% uld, 300 m / 50 g)
Holdt sammen med dobbelt tråd af …
(125, 150, 150) [175, 175, 200] (225, 250, 275) g Silk mohair (75 % RMS certificeret mohair og 25 % silke, 212 m / 25 g)
Strikkefasthed: 20 m x 28 p = 10 x 10 cm på pind 4 mm i glatstrik efter vask og blok.
Vejledende pinde
Rundpind 4 mm (40, 60-80 cm)
Rundpind 3,5 mm (60 cm)
Snoningspind 4 mm
Cremefarvet version:
Hør silke fv. Birch Bark (100) og Kumula fv. Creme
Beige version (fotocredit @strikkmedkatten):
Hør silke fv. Raw Linen (144) og Kumula fv. Sand (143)