Granular top er en enkel og feminin top som er kendetegnet for sin fine struktur. Strukturen skabes ved at strikke ret og vrangmasker i et repetitivt mønster. Toppens navn ’granular’ indkapsler toppens struktureret udseende som er fremhævet i den rå hør og silke garn, som minder om små sandkorn der ofte danner sandriller på stranden.
PASFORM
Granular top er en forholdsvis tætsiddende top, men kan strikkes med mere eller mindre rørlig vidde efter behov.
SVÆRHEDSGRAD
Toppen er kategoriseret som nem til middel.
STØRRELSER
1 (2) 3 (4) 5 (6)
MÅL
Overvidde/omkreds, målt på færdig top ca.: 90 (99) 104 (115) 124 (133) cm
Hel længde fra nakke til bund: 41 (45) 46 (48) 49 (50) cm
STØRRELSESGUIDE
Størrelserne svarer til et brystmål på ca. 70-75 (76-85) 86-95 (96-104) 105-118 (118-130) cm og toppen er tiltænkt til at have en rørlig vidde på min. 8 cm og maks. 20 cm, så gå efter dit brystmål eller vejledningen ovenfor, når du vælger størrelse.
Note: Jeg har toppen på i en str. 2, hvilket giver mig en rørlig vidde på 20 cm.
GARN OG STRIKKEFASTHED
GEPARD GARN, 2 tråde Hør Silke.
5 (6) 7 (8) 9 (10) ngl
Bemærk at der strikkes med dobbelttråd under hele arbejdet, og garnmængderne dækker garn til begge tråde.
Der kan strikkes med garnalternativ ’Cotton Baby Lino’, fra GEPARD GARN. Garnmængder vil i så fald være de samme.
Strikkefasthed:
17 m x 28 p på p 4,5 mm i mønsterstrik (*1 r, 3 vr*) = 10 x 10 cm, før vask og blok.
18 m x 28 p på p 4,5 mm i mønsterstrik (*1 r, 3 vr*) = 10 x 10 cm, efter vask og blok.
Anbefalede pinde
Rundpind 4,5 mm (40-80 cm)
Rundpind 3,5 mm (60 cm)
Farver vist på billederne:
Gul Granular top: Hør Silke farve 117
Beige Granular top: Hør Silke farve 142
Lyseblå Granular top: Cotton Baby Lino farve 710