AEGYOKNIT

hathor tee (dansk)

Regular price 50.00 DKK
Unit price
per 
Tax included.

Your payment information is processed securely. We do not store credit card details nor have access to your credit card information.

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • PayPal
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Hathor tee er kendetegnet for sit fine hulmønster og den klassiske aegyo-pasform, hvor man både kan size op og ned for at opnå det mere oversized udtryk. Strik den i en blød sommerbomuld og brug den som en t-shirt om sommeren, eller et let uldgarn så du kan bruge den som vest til efteråret. 
KONSTRUKTION
Først strikkes rygstykket, hvorefter der samles op til skuldre. Disse samles til forstykke hvor der strikkes frem og tilbage på samme mådes som på ryggen. Så samles stykkerne og kroppen strikkes rundt på omgangen i mønster. Der strikkes drejet rib i hals og ærmegab, samt i bunden af tee'en. 
SVÆRHEDSGRAD
Hathor er kategoriseret som middel til svær. 
NOTE til sværhedsgrad: Man skal være opmærksom på, at opskriften kommer med vejledende diagrammer samt tekst der beskriver pindene som strikkes. Men langt hen af vejen skal man selv kunne orientere sig i sit strik og dermed hvilken pind i diagrammet man befinder sig på. Dog er mønstret repetitivt og man finder hurtigt en rutine. 
STØRRELSER
1 (2) 3 (4) 
Overvidde på færdig tee.: 115 (132) 148 (165) cm   
Længde fra nakke til bund inkl. rib: 47 (48) 50 (52) cm
Modellen er vist med en str. 2. Hun måler 79 cm over brystet hvilket givet en rørlig vidde på 53 cm. Vi anbefaler at man har minimum 15-20 cm i rørlig vidde. Så mål dig selv, inden du vælger størrelse. 
GARN OG STRIKKEFASTHED
8 (9) 11 (13) ngl / 400 (450) 550 (650) g af 1 tråd Cotton Wool 5 (50% ekstrafin merinolammeuld og 50% ekstra fin bomuld, 50g/100m) fra Gepard Garn.
Note: Garnmængder er altid vejledende, da strikkefasthed og spændstighed ved strik kan variere. Vær opmærksom på at beregne mere garn, hvis der ønskes mere længde end de angivne mål.
Hathor tee er vist i farvere:
Cotton Wool 5: 101 Råhvid
Cotton Wool 5: 802 forårsgrøn 
Garnalternativ hvis man ønsker en varmere version end sommerudgaven:
8 (9) 11 (13) ngl / 400 (450) 550 (650) g af 1 tråd Puno (68% babyalpaca, 10% merinould, 22% polyamid, 50g/110 m) fra Gepard Garn. 
Strikkefasthed: 17 m x 26 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik på pind 4,5 mm efter vask.

Vejledende pinde:

Rundpind 4,5 mm (40, 60 - 80 cm)

Rundpind 3,5 mm (40 – 60 cm)