AEGYOKNIT - KAROLINE SKOVGAARD

isa raglan cardi (dansk)

Regular price 60.00 DKK
Unit price
per 
Tax included.

Your payment information is processed securely. We do not store credit card details nor have access to your credit card information.

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Klarna
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • PayPal
  • Union Pay
  • Visa

Isa Raglan Cardi er en blød og elegant cardigan, hvor klassisk konstruktion møder et grafisk og feminint udtryk. Den strikkes oppefra og ned, og der samles senere op til knapstolpe. Raglanudtagningerne er cardiganens bærende designelement. De fortsætter fra bærestykket og ned over kroppen, hvor de åbner sig i et smukt, markant V både foran og bagpå. Samme linjeføring gentages på ærmerne og skaber en harmonisk helhed.

KONSTRUKTION

Isa strikkes oppefra og ned. Der laves raglanudtagninger samtidigt med German Short Rows for at gøre ryggen længere bagtil. Når alle udtagninger er lavet, deles der til krop og ærmer. Krop strikkes først, her udvides der i rib-segmenterne for at danne V’et foran og bagpå. Samme gør sig gældende på ærmerne, hvor der ligeledes udvides i V-form for at samle ribben. Al rib lukkes med italiensk aflukning. 

SVÆRHEDSGRAD: Middel. Ønskes der at lettes på sværhedsgraden, kan vendepinde og italiensk aflukning udelades. 

STØRRELSER

(1 2 3) [4, 5, 6] (7, 8)

Overvidde på færdig cardigan ca.: (93, 99, 106) [112, 118, 125] (131, 145) cm

Omkreds i rib omkring hofte ca.: (90, 94, 101) [108, 114, 120) [125, 139) cm

Længde bag (inkl. hals): (50, 52, 52) [54, 56, 58] (60, 62) cm

Ærmelængde (under ærmegab) ca.: (48, 48, 47) [47, 46, 45] (45, 44) cm 

Størrelsesguide

Den lyse Isa Raglan Cardi er vist i str. 1 med en rørlig vidde på 11 cm. Det anbefales at måle dig selv inden du vælger størrelse. F.eks.: måler du 95 cm omkring brystet anbefales det at vælge en str. 3, der giver en rørlig vidde på 11 cm.

Alt efter ønsket udtryk kan der sizes op eller ned, der anbefales dog ikke mindre vidde en -6 cm og større vidde end 12 cm.  

GARN OG STRIKKEFASTHED

Der strikkes med 2 tråde holdt sammen: 1 tråd Merilin (vist i fv E0) og 1 tråd Tro1 (vist i fv. Linen), begge fra Isager Garn.

Anbefalede garnmængder:

(5, 5, 6) [6, 7, 7] (8, 8) ngl / (250, 250, 300) [300, 350, 350] (400, 400) g Merilin (80% uld og 20% hør, 208 m / 50 g)

Holdt sammen med …

(4, 4, 5) [5, 5, 5] (6, 6) ngl / Trio1 (50% hør, 30% bomuld og 20% lyocell, 350 m / 50 g)

Alternativt kan Trio1 erstattes med Isager Silk Mohair ... (5, 5, 6) [6, 7, 7] (8, 8) ngl / (125, 125, 150) [150, 175, 175] (200, 200) g (75% RMS certificeret mohair og 25% silke, 25g / 212m)

NOTE: vær opmærksom på at garnmængder altid er vejledende, disse er udregnet ud fra teststrikkeres forbrug samt mål i opskriften. Strikkes der længere krop og/eller ærmer, må der forventes et større forbrug.

Derudover er det vigtigt at strikkefastheden stemmer, hvorfor det altid anbefales at lave strikkeprøve. Husk at denne også skal vaskes og blokkes, da der kan være tendens til at strikkefastheden ændres efter vask, som også vil gøre sig gældende ved den færdige sweater. 

Garnalternativ:

1 tråd Jensen fra Isager Garn.

Udover: (15, 15, 15) [16, 16, 16] (17, 17) knapper på 1,5 cm.

Strikkefasthed:

21 m x 30 p = 10 x 10 cm på pind 4 mm i glatstrik, efter vask.

22-23 m x 32 p = 10 x 10 cm på pind 4 mm i rib efter vask.

Vejledende pind:

Rundpind 4 mm (40, 60 – 80 cm)

Rundpind 3,5 mm (60 – 80 cm)

Rundpind 3 mm (30-40 cm)